|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 8, 2009 10:17:44 GMT -5
Han standsede udenfor stalden og rensede sit sværd. Klingen var snart helt ren igen. Han lod blikket glide rundt i stalden inden han fulgte efter hende indenfor, hans blik hvilede roligt på hende og så på hesten, han gik hen til sig egen hest Måneskygge og strøg den sorte hingst hen over mulen, det pugede venligt til ham og stod ellers roligt og betragtede ham med forventning.
|
|
|
|
Post by Claire on Aug 8, 2009 10:46:33 GMT -5
Hun overvejede at tage ud at ride. Hoppen kiggede håbefuldt på hende. Hun tog sadlen af krogen, og Marron nærmest dansede af glæde. Hun lagde sadlen over dens ryg.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 9, 2009 9:22:25 GMT -5
han betragtede hende roligt, og kunne fornemme at hun endnu ikke var helt sikker "er der noget galt deres højhed" spurgte han og trådte hen bag hende. sværdet var nu igen lagt på plads og han stod med rank ryg og hænderne folede om på ryggen.
|
|
|
|
Post by Claire on Aug 9, 2009 9:56:53 GMT -5
Hun rystede på hovedet. "Nej..." Hun gav Marron endnu en gulerod, som hoppen gnaskede lykkeligt i sig. "Jeg vil ud at ride. Det vil måske give mig lidt ro." Hun skottede til Matthew, der stod bag hende. Han stod rank og rolig, som altid.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 9, 2009 11:46:13 GMT -5
Han nikkede "som de ønsker" stille gik han igang med at sadle sin hest som stod roligt og ventede på at komme ud i det frie. han smilede til den og strøg den endnu engang over mulen.
|
|
|
|
Post by Claire on Aug 10, 2009 5:12:59 GMT -5
Da Claire havde sadlet sin hest ordenligt, trak hun den med udenfor. Hun satte sig op på dens ryg. Hoppen var for klog til at danse af glæde med rytter på, men ellers ville den have gjort det. Claire strøg hesten over mulen, og slog klik med tungen. Den satte glad i trav.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 10, 2009 5:57:11 GMT -5
Matthew fulgte hendes eksempel og trak hesten med ud af stalden, den stod roligt og ventede på at dens rytter steg på, og så snart dette var gjort fulgte efter roligt efter Marron uden at Matthew havde givet ordre til det. Dette var ikke første gang at de havde været ud i sådan et tur, så den vidste hvad den skulle. Matthew lod blikket glide rundt da de forlod slottet.
|
|
|
|
Post by Claire on Aug 10, 2009 7:06:23 GMT -5
Claire indåndede den friske luft i fulde drag uden at lægge specielt meget mærke til, hvor de red hen. Da de kom til engen, red Marron lidt langsommere. Claire så sig omkring, mens Marron fulgte hendes eksempel uden rigtig at vide, hvad den kiggede efter. Hun strøg hoppen over halsen. Den nød det tydeligt, og snuppede en tot græs. Så red den over mod skoven, hvor skyggen kølede på den ellers så varme dag.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 10, 2009 13:15:04 GMT -5
Måneskin fulgte blot roligt efter, den var en af de stærkeste og ebdste heste i landet. rolig og aldrig impulsiv, svært at gør bange og drivede den aldrig af når det gjaldt. Matthew strøg hesten hen oevr dens man uden rigtig at mærke dens bløde pels eller man for den sags skyld, han var optaget med at lade blikket glide rundt og som altid spændt på de oplevelser turen kunne visse sig.
|
|
|
|
Post by Claire on Aug 11, 2009 1:32:08 GMT -5
I skyggen af skoven var der helt stille, bortset fra det dunk, der kom, når hestenes hove ramte den bløde jord. Et par steder skinnede solen igennem trækronerne, hvilket gav et rart, gyldent lys.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 11, 2009 5:58:36 GMT -5
Han skærpede sin hørelse da de kom ind i skoven, ærligt nød han kun denne slags ture når han var alene. hans blik gled roligt rundt men uden at opfatte fare i nærheden, og ahsn hørelse opfatede kun de ganske normale dyrlyde i skoven, intet udsædvanligt, men man kunne ikke være for forsigtigt når man var ham. han lyttede opmærksomt og lod blikket gldie hen over prinsessen i få sekunder.
|
|
|
|
Post by Claire on Aug 11, 2009 6:43:52 GMT -5
Claire sad med ret ryg, og nød turen. Marron gik i sit eget tempo, men det havde hun intet imod. Hun lukkede øjnene, så lydene og lugtene blev skærpet mere. Hun behøvede egendtlig aldrig have øjnene åbne, fordi hun kunne høre og lugte alt ligeså godt som hun kunne se det. Hun åbnede øjnene igen. Solen faldt på hendes gyldne hår, og fik det til at skinne som guld. Så forsvandt den igen mellem trækronerne.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 11, 2009 11:44:23 GMT -5
han fulgte roligt efter med blikket rettet mod prinsessens ryg, hendes skønne gyldne hår blev yderligere skønnere da solens stråle sneg sig mellem trækronerne ned over det. han vendte blikket bort og lukkede øjnene mens hans skærpede sin hørelse. han var hele tiden opmærksom på ikke at komme til at dagdrømme eller tænke på ting de rkunne distarhere ham fra sit arbejde.
|
|
|
|
Post by Claire on Aug 12, 2009 8:44:15 GMT -5
Da de kom længere ind i skoven, blev der en lille lysning, som var omringet af store egetræer. Her var skovbunden fuld af langt lysegrønt græs, der gik hestene langt op af benene. Marron modstod fristelsen til at stoppe op og græsse, og fortsatte stædigt ind i skoven igen. Her voksede træerne tættere sammen, og næsten ikke en stråle af sollys nåede igennem trækronerne.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 13, 2009 9:36:33 GMT -5
Måneskygge fulgte roligt efter prinsessens hoppe. den gik med hovedet højt løftede og så næsten kongelig ud. matthews blik gled kort over den solte hest inden den gled videre hen over skoven. Et smil dukkede op på hans læber, et smil som kun varede i få sekunder.
|
|
