|
Post by Claire on Aug 15, 2009 1:07:42 GMT -5
Claire strøg Marron over halsen. Hoppen strakte halsen og nød det. Den havde ventet hele dagen på at hun skulle komme og ride på den. Nu nød den tydeligt hvert eneste skridt. Claire gabte lydløst og grinede indvendigt af hoppen, og et smil strejfede hendes læber. Hoppen begyndte så langsomt at blive lidt træt, og den ændrede kurs hjemad.
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 15, 2009 5:52:08 GMT -5
matthews hingst fulgte roligt efter, den kunne se hvor prinsessens hoppe ahvde tænkt sig at tage hen og prustede irrieteret da den selv var fuld af liv og have håbede på en galop, selv hvis det havde været en lille en. matthew strøg den roligt hen over øret som tegn på at den skulle falde til ro "senere min ven" sagde han med en blid tone som man så sjældent hørte ham bruge.
|
|
|
Post by Claire on Aug 18, 2009 0:53:30 GMT -5
Det tyndede ud i træerne, og snart var de igen på engen, hvor solens varme stråler skinnede. Marron, som glædede sig til at komme tilbage til stalden og måske få en gulerod, satte farten op. De kom til bymuren, og en portvagt åbnede den store port. Der lugtede kraftigt af fisk, som fiskeren forsøgte at sælge uden held. De red tilbage til stalden.
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 18, 2009 12:29:28 GMT -5
Måneskygge fulgte roligt efter, men prøvede at rive tøjlerne ud af hånden på matthew flere gange, den sendte prinsessens hoppe et irrieteret blik, dog holdt Matthew godt fast i tøjlerne så den ikke kunne trække dem fra ham "rolig" hviskede han og klappede den roligt på siden. den red da roligt ind ad slotsporten.
|
|
|
Post by Claire on Aug 20, 2009 8:30:40 GMT -5
Der var ret tomt i stalden, bortset fra et par ryttere, der skulle ud at ride. Claire tog sadlen og tøjlen af Marron og hængte det op. Så trak hun hoppen ind i båsen og gav den en gulerod. Så gik hun op mod slottet, og hoppen blev alene tilbage.
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 20, 2009 11:16:59 GMT -5
Matthew stod roligt af hesten, han sadlede den af og hængte tøjler, grimme og sadel på plads, gav hesten et æble som den vredt nægtede at tage. han lagde ned i dens foder hvis den nu skiftede mening og fulgte efter prinsessen op mod slottet, dog i god afstand.
|
|
|
Post by Claire on Aug 20, 2009 13:23:58 GMT -5
Claire gik ind i spisestuen og satte sig. Gennem vinduet så hun, at solen var på vej ned. Den kastede et rosa-farvet lys over den næsten skyfri himmel. Hun blev distraheret, da en tjenestepige kom ind med en velduftende, krydret ret. Pigen smilede genert. Claire besvarede smilet, og pigen gik ud i køkkenet. Så begyndte Claire at spise.
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 22, 2009 6:26:56 GMT -5
Matthew ahvde taget opstiling bag hende igen. hans taner kredsede nu blot andre steder. han vendte blikket mod den kolde marmor gulv og lukkede øjnene, dog ville ingen lægge mærke til at hn havde lukket dem da håret dækkede for hans øjne. næsten gang han kiggede op var da tjenestepigen dukkede op, hun smilede venligt til ham da hun gik ud og han blot besvaet smilet med et enkelt nik.
|
|
|
Post by Claire on Aug 23, 2009 13:37:26 GMT -5
Efter hun havde spist, rejste hun sig op. Hun skubbede den tynde dør op ud til gangen. Hun tøvede, men gik så op ad trapperne, og hen af gangen ovenpå. Inden længe kom hun til sit soveværelse. Hun sagde godnat til Matthew, og gik ind af døren og lukkede den bag sig. Tjenestepigerne havde fjernet blodpølen og blodpletterne, men lugten af blod hang stadig i rummet. Hun åbnede alle vinduerne, og hun satte sig på sengen, og gabte højt, men lydløst. Inden længe sov hun udmattet.
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 27, 2009 4:16:29 GMT -5
Han fulgte hende om til hendes værelse og bukkede formelt da hun gik ind og låste døren bag sig. han stod i flere sekunder og blot betragtede døren, inden hans blik gled hen over gangen, han lukked eøjnene og lyttede efter andre tilstedeværende, men fandt ingen. langsomt begyndte han at gå ned ad trapperne, ned mod sit eget hjem, hvor han kunne sove en smulle inden arbejdet igen begyndte.
|
|
|
Post by Claire on Aug 28, 2009 10:46:53 GMT -5
Claire sov uroligt den nat. Hun havde mareridt, og hun vågnede op flere gange, badet i sved, og huskede stanken af blod og dødens tomme øjne. Så faldt hun til ro igen, for at vågne op af mareridt kun et par timer senere. Da månen stod midt på himmelen, faldt hun endelig i udmattelsens dybe søvn uden mareridt. Lang tid efter vågnede hun op af, at solen kastede sine nye, morgenfriske stråler ind af hendes vindue. Hun nød, at solskinnet efter en lang nat. Hun åbnede sine øjne, gned søvnen ud og gabte. Så rejste hun sig op. Hun gik hen til sit badekar, og fyldte det op. Hun lagde børsten på kanten af karret. Der var næsten helt stille i det store slot, bortset fra den dæmpede køkkenlarm to etager under hende. Hun lod sig synke ned i det varme vand. Hun vaskede sit lyse hår, og børstede det, mens hun endnu sad i karret. Så flettede hun det i en lang fletning, og rejste sig fra karret. Da hun var blevet tør, tog hun en ren, velduftende kjole på. Hun duftede selv sødt og syrligt på en gang af de friske urter i karret. Hun så kortvarigt sig selv i spejlet, og vendte sig så mod døren. Hun låste den lydløst op, og gik ligeså lydløst ud på gangen, hvor larmen fra køkkenet blev mere højlydt.
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 29, 2009 10:45:01 GMT -5
Matthewvar stået op lidt før daggry, han var taget ned for at træne de spændte muskler, ud at ridde og taget hjem for at bad einden han skulle påtage sig det sædvanlige arbejde. da han endnu engang gik op ad de stor trapper for at stille sig ved værelset for at vente på hende standsede han da en tjenestepige ville snakke med ham, han snakkede roligt med hende, i få sekunder mens han smilede et bldit smil til hende, denne var helt ny i jobbet og var tydeligvis farede vild. da hanm var færdig emd at snakke emd hende gik han op mod prinsessens værelse, hvor han fandt hende stående i gangen, han bukkede høfligt for hende med et smil over læberne "godmorgen" lød hans rolig stemme.
|
|
|
Post by Claire on Aug 29, 2009 13:37:36 GMT -5
Claire sendte Matthew et sødt smil. "Godmorgen." Hun modstod trangen til at gabe, og gik i et roligt tempo hen gangen, uden at lægge mærke til de smukke, velkendte billeder på væggene. Da hun kom til trappen, gik hun hurtigere. Det så næsten ud som om, hun gled ned af den, men hun gik bare mere svævende end mennesker. Hun gik hen af en anden gang, og drejede til højre ind af en dør ved siden af et flot maleri af dronningen. Hun satte sig på en stol i spisestuen, og en genert tjenestepige kom kort efter med morgenmaden. Hun spiste roligt, mens hun iagttog solen og den lyseblå himmel gennem vinduet.
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Sept 2, 2009 10:51:55 GMT -5
Matthew var frisk den morgen. han følte sig mere fri end han ahvde følt sig tidligere, den alvorlig udtryk han pljede at have over ansigtet var bort og han fulgte blot prinsessen da hun gik ned for at indtage mogen måltidet. Han nikkede til vagterne på vej ind i spisestuen og nikkede venligt til den generete tjenestepige der dukkede op med bakke og fade.
|
|
|
Post by Claire on Sept 4, 2009 10:26:13 GMT -5
Claire spiste langsomt indtil der ikke var mere mad. Så sad hun helt stille, og pludselig drejede hun sit hoved hurtigere end noget menneske kunne gøre det, fordi nogen tabte noget i køkkenet. Så slappede hun af og rejste sig roligt fra bordet. Hun tvang sig selv til at gå roligere og mere afslappet, end hun følte sig. Hun gik ud af rummet, hvor der stadig duftede af morgenmaden. Hun gik af gangene, uden at lægge mærke til, hvor hun kom hen, og mirakuløst kom hun det rigtige sted hen. Hun gik ud af slotsforhallen af den prægtige indgang.
//Out
|
|