|
|
Post by Matthew Darklighter on Jul 14, 2009 10:09:27 GMT -5
Matthew havde stået længe i gangen. solen var stået op for over en 4 timer siden men prinsessen har endnu ikke forladt sit værelse. han ventede tålmodigt på hende, blikket gled hen over væggen foran ham mens den ene hånd gled hen over sværdet ved hans side. han lænede sig op til væggen og lukkede øjnene stille i dog var han opmærksom på sine omgivelser da elverørene kunne høre fra langt afstand. han var iført en hvid skjorte, samt hvide bukser og en lille rustning på højre skulder og som gik ned over armen som også var hans sværdarm.
|
|
|
|
Post by Claire on Jul 17, 2009 9:50:52 GMT -5
Da Claire vågnede, stod solen højt på himlen, og fuglene pippede deres morgensymfoni. Hun satte sig op i sengen og strakte sig. Hun havde sovet længere end normalt, men hun havde også været ude at ride lang tid dagen før. Vandet i skålen ved siden af hendes seng var spejlblankt. Hun følte efter hendes ører. De var spidse, et af de tydeligste tegn på hendes elverslægt. Hun fandt tøjet, der lå på bænken. Da hun havde klædt om, gik hun ud fra sit værelse.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Jul 18, 2009 8:53:05 GMT -5
Han rettede sig yderligere op da døren til hendes værelse gik op og hun kom ud. den ranke holdning var mest en vane, han gik tættere hen til døren og bøjede hovedet i en lettere hilsen "Godmorgen Deres højhed" hilste han med den sædvanlig hilsen og den sædvanlig rolig myndig tone han var så kendt for. Den ene hånd hvilede på sværdfæstet mens den anden lå slapt ned ad siden.
|
|
|
|
Post by Claire on Jul 19, 2009 2:18:34 GMT -5
Da Claire gik ud fra sit værelse, stod Matthew der som sædvanlig. Hun rankede ryggen, og hilste igen. "Godmorgen." Hendes blonde hår hang løst ned over hendes ryg. Og med en elvers lydløse og rytmiske gang, begyndte hun at gå ned mod spisesalen med sin blå kjole blafrende svagt.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Jul 21, 2009 5:02:45 GMT -5
Han fulgte udtryksløst efter, med en lige så rolig og svævende gang. de spidse øre opfattede enhver lille lyd i nærheden og selvom de var indendørs var han opmærksom på enhver bevægelse. De smaragdgrønne øjne gled roligt rundt, dog forblev ansigtet udtryksløst. Ej var han en kold person, men når det gjaldt arbejdet var han altid opmærksom og sagde ikke så meget, derfor fulgte han blot efter hende ned til spisestuen.
|
|
|
|
Post by Claire on Jul 22, 2009 7:50:53 GMT -5
I spisestuen var det tydeligt at de andre kongelige allerede havde spist. Lysene på bordet var næsten brændt ned, og en tjener gik rundt og bar de tomme tallerkener ind i køkkenet. Støjen fra køkkenet var nærmest umulig at overhøre. Claire lavede en grimasse og satte sig roligt ned ved det bordeau-røde bord.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Jul 23, 2009 4:48:53 GMT -5
Blikket gled rundt i hele spisestuen som om det var første gang han var derinde. han stillede sig bag ved prinsessen stol da hun satte sig og betragtede nogle tjener, inden han trak sig en smule tilbage for ikke at være som en skygge over hende da det kunne føles for nærgående og irrieternde. Han betragtede rolgit hendes ryg inden han folede hænderne på ryggen og stod soldit på med benene lidt fra hinanden som enhevr anden soldat ville stå. blikket gled endnu engang roligt rundt i salen, en tjenesteige smilede til ham da hun satte brød og andet foran prinsessen, han nikkede blot til hende uden at sige det mindste.
|
|
|
|
Post by Claire on Jul 23, 2009 6:02:57 GMT -5
Claire smurte marmelade på sit brød, og begyndte roligt at spise. Da hun var mæt, tøvede hun og rejste sig fra bordet. Hun bestemte sig for at gå hen til biblioteket og læse en bog. Og så begyndte hun at gå gennem de pragtfulde gange mod den østre fløj af slottet.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Jul 25, 2009 9:32:42 GMT -5
Han fulgte hende med blikket og fulgte så efter hende, han lod hende gå i forvejen inden han fulgte efter for ikke at være som en skygge der vågede over hende. Selv kendte han slottet ind og ud, enhver rum, var han bekendt med og opdagede hurtigt hvor hun førte dem hen. ”deres højhed, vejret er for godt til at De sætter Dem for at læse, de kan måske tage en bog med ud i haven” sagde han, stemmen var rolig, myndig og venlig, det var på ingen måde en ordre og stemmen lød ikke det mindste irriteret, det var blot et forslag da de tit opholdt sig indendørs.
|
|
|
|
Post by Claire on Jul 29, 2009 10:02:20 GMT -5
Claire stoppede op og kiggede på Matthew. Det var utroligt, som han hurtigt fandt ud af, hvor hun var på vej hen. Hun overvejede det et sekund, før hun nikkede. "Ja, du har ret. Det er spild at sidde inden for på sådan en god dag. Men jeg skal hente en bog at læse i." Og med de ord drejede hun om og fortsatte ind i biblioteket. Der var mange bøger, men hun vidste, hvor hun skulle lede.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Jul 30, 2009 6:48:28 GMT -5
Han nikkede blot ærbødigt og fulgte efter hende ind på biblioteket. Mens hun ledte gik han rundt og tjekkede om der var andre tilstede, og vinduerne var lukkede forsvarligt, han ønskede nødigt at der skulle ske hende noget. Han standsede foran et vindue som stod åbent og lænede sig ud af den, en blid brise satte hans lange kridthvide hår i bevægelse, dog ænsede han det knap nok, kiggede sig omkring og lukkede så vinduet.
|
|
|
|
Post by Claire on Jul 30, 2009 6:59:01 GMT -5
Claire fandt hurtigt en bog, som virkede god, og så skrev hun på lånelisten, at hun havde lånt den. Så gik hun langsomt ud af den store, gamle egetræsdør, og ud i haven i solskinnet. Der satte hun sig midt på græsplænen, der var lysegrøn og stadig fugtigt af duggen. Hun åbnede forsigtigt bogen og begyndte at læse.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Jul 30, 2009 11:02:26 GMT -5
Matthew fulgte roligt efter og lukkede døren til biblioteket efter sig. Han lod blikket glide hen over ende da hu satte sig og trak sig lidt bort fra hende hvor han begyndte at studere sine omgivelser og tjekke om der muligvis var andre tilstede, et par vagter gik forbi og nikkede til ham da de genkendte ham og han nikkede tilbage. Langsomt gik han tilbage til det sted hun sad og stillede sig op ad væggen et godt stykke fra hende og i skyggen så solen ikke fik bugt med ham inden det var eftermiddag.
|
|
|
|
Post by Claire on Jul 31, 2009 11:41:03 GMT -5
Claire læste interesseret i bogen, en gang imellem kiggede hun på småfuglene, der sang deres melodi. Efter hun havde læst noget tid kom en lille, sød hund ud af slottet. Den satte sig ved siden af hende, og hun strøg den over dens kastanjebrune ryg, mens hun læste videre. Lidt senere gik den igen ind i slottet. Da hun havde læst et par timer mere, begyndte hun så langsomt at blive sulten. Hun lukkede den gamle bog forsigtigt og rejste sig langsomt op uden at forstyrre fuglene i naturen omkring hende. Så begyndte hun roligt at gå mod spisestuen.
|
|
|
|
Post by Matthew Darklighter on Aug 1, 2009 7:56:43 GMT -5
Han fulgte roligt med i hvad der foregik omkring hende, synet af hunden var ikke helt ny, dog betragtede han den med et forsigtigt blik, hans blik gled hen over et bestemt punkt mellem nogle træer, havde han hørt lyde eller var det bare ham, der, igen? Det ville være svært at høre en svag puslen, han lyttede, det lød ikke som et barn eller en kvinde, en mand omkring hans højde men med bredere skuldre og et metalvåben i hånden sandsynligvis. Hans blik gled hen over prinsessen der rejste sig han fulgte nu efter hende men meget tættere og med hånden og sværdfæstet, da hun var kommet ind vendte han blikket mod træet igen, han måtte klare det på et andet tidspunkt, måske var der andre indendørs, han fulgte efter prinsessen men førte denne gang and, armmusklerne var tydeligt anspændt og han havde et ræveudtryk i ansigtet.
|
|
